Vil du helst sidde i et hjørne og tude - eller vælge at være positiv?

Jeg ved ikke om jeg nogensinde har været i chok før. Men nu har jeg i hvert fald prøvet det.

Lad mig sige det med det samme. Da jeg hørte at jeg sandsynligvis havde prostatakræft gik jeg i chok. Det var så overvældende, at jeg faktisk arbejdede videre 4-5 minutter med det jeg var i gang med før det livsomvæltende opkald fra neurologen. Hjernehalvdel 1 og 2 arbejdede simpelthen ikke sammen omkring den information jeg lige havde modtaget.

---

Der blev grædt meget de første dage, men jeg kunne også hurtigt mærke at den megen ventetid mellem diverse prøver og tilhørende svar, ville blive fuldstændig ulidelig hvis vi hele tiden fokuserede på det der MÅSKE ville ske. Mark Twain sagde engang noget i retning af "Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men det er de færreste af dem, der er blevet til noget". Og det har Mark Twain jo helt ret ved jeg af egen erfaring!

Jeg havde ikke lyst til at vi skulle sidde i hvert vores hjørne og tude, hvilket ville være den nemmeste løsning situationen taget i betragtning.

"Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men det er de færreste af dem, der er blevet til noget", citat Mark Twain

Så jeg tog beslutningen om at hvad der sker i morgen, sker først i morgen. Jeg kan ikke gå og tænke over det i dag. Det er nemmere sagt end gjort, men det lykkedes faktisk for mig at leve i nuet - og glæde mig over det der skete lige nu, eller fokusere på den jeg talte med lige nu. Så måtte i morgen være i morgen. Jeg er i det nu hvor jeg ved det jeg ved. Resten må jeg forholde mig til når jeg får en ny information.

Tro mig, der er masser af tankemylder, der kan spænde ben for beslutningen. Og så handler det for mig om at få skrevet det ned, og dermed skrevet ud af kroppen.

Jeg har tegnet masser af mindmaps i min tid. Det hjælper mig til både at få struktur, og især at få tankemyldret ud af kroppen.

Mindmap skrevet ca. 04.00 om natten. Det skabte grobund for tankerne om at lave denne hjemmeside.

---

"Naturligvis kan vi ikke være lykkelige og positive hele tiden. Man skal kunne dyppe tæerne i håbløsheden"

Det vil være løgn og latin at sige at fordi vi har besluttet at være positive, så er vi det hele tiden. Sådan fungerer hjernen desværre (og måske heldigvis) ikke. Jeg mødte en psykolog hos Kræftrådgivningen i Herlev, der i en samtale sagde: "Man skal kunne dyppe tæerne i håbløsheden". Et fedt udsagn! Du skal tillade dig selv at være ulykkelig, men så skal man også kunne komme tilbage igen, og træde ud af håbløsheden.

Nogle spørger mig om "hvad gør du når du har en dårlig dag"? Det har jeg valgt ikke at have. Jeg har måske nogle negative minutter, og så kommer jeg tilbage til den positive sindsstemning igen. For der er altid noget positivt, selv i en kedelig situation. Men når vilkåret er som det er, så bliver det en frygtelig tid at gå igennem, hvis man kun fokuserer på det håbløse i situationen - og det er livet simpelthen for kort til - uanset hvor lang tid vi hver især har tilbage på denne jord.